At vælge et nyt HR-system er absolut ikke nogen nem beslutning for de fleste organisationer. Processen kræver en detaljeret kravspecifikation og behovsafklaring, og det kan være utroligt svært at gennemskue og sammenligne de forskellige HR-systemer. Et af de få områder som er nemt og hurtigt at sammenligne, er prisen – hvilket gør at mange vælger løsning ud fra pris og går efter et billigt eller gratis HR-system, men det er utroligt vigtigt at man nøje at overvejer de fordele og ulemper der følger med, inden man træffer sin beslutning.
Takeaways:
Når nogen siger at de tilbyder et gratis HR-system, så skal man huske på det gamle udtryk: ”There are no such things as a free meal”. De fleste billige og gratis HR-systemer har en række måder at få løsningen til at fremstå billig eller decideret gratis – men i realiteten er der ingen af disse som tilbyder et gratis HR-system.
Nogle tilbyder gratis prøveperioder, andre tilbyder gratis demo miljøer hvor man kan prøve løsningen af, nogle har en række gratis begrænsede funktioner, som hurtigt viser sig at ikke opfylde behovet. Nogle har begrænsninger på antallet af brugere, så når I vokser og når et vist niveau, så er løsningen ikke længere gratis. Alle disse modeller kan virke utroligt tillokkende og attraktive, men glæden ved besparelsen forsvinder hurtigt hvis jeres behov ikke bliver opfyldt, eller I står med en løsning som ikke lever op til jeres forventninger.
Sørg derfor for at stille spørgsmål og lave grundig research, inden du vælger et gratis eller billigt system, så du ikke risikerer at blive tvunget til at betale for funktioner, du troede var inkluderet eller som du får brug for i fremtiden. Husk også at selv et gratis HR-system vil kræve implementering, træning og ressourcer af dig, så det kan blive en dyr historie at skulle skifte system, selvom selve systemet er gratis.
For at gøre det lidt lettere for jer, har vi sammensat en række fordele og ulemper ved at vælge et gratis HR-system.
Konklusionen
En enkel, billig eller gratis løsning er en god mulighed for nogle virksomheder, men det er et kompromis. Vælger du et sådan HR-system, bør du også være indstillet på at skulle bruge tid på at kompensere for de begrænsninger, det medfører.
De billige og gratis løsninger har omkostningseffektive og basale HR-funktioner, men kommer ofte med en række begrænsninger i forhold til funktionalitet, skalerbarhed, sikkerhed, compliance og support. Det er derfor vigtigt, at organisationer med behov for et HR-system foretager en nøje vurdering af deres behov, budget og fremtidige vækstplaner, inden de vælger en løsning. Uanset hvilke behov du har, bør du lave en klar kravspecifikation, med fokus på hvilke grundlæggende behov I har, for at kunne træffe en velbegrundet beslutning lever op til organisationens krav og mål.
Læs mere om, hvordan du sammenligner HR-systemer her.