Ledelses tips: Sådan lader du arbejdet blive hjemme i ferien

Sommerferien er her endelig og hvis du er leder, så er det op til dig at definere stemningen og attituden i dit team, når de tager på ferie.

AdobeStock_49502666

Du kunne bare sætte din Out of Office meddelelse til og prøve at glemme alt om din to-do liste, men nogle gange er det svært at give helt slip og slappe helt af, når du ved at der ligger en stor bunke arbejde der venter på at du kommer tilbage. Hvis det er sådan du har det, så vil dine medarbejdere sandsynligvis også have det på samme måde - hvilket ikke er særligt effektivt, når man skal slappe af og oplade batterierne, i løbet af ferien.

Dårlig samvittighed over at tage på ferie, er meget normalt, men du kan undgå det ved at omstille din måde at tænke på. Her er et par ting du kan minde dig selv om, for at komme af med din dårlige samvittighed:

  • Du har allerede taget beslutningen om at tage fri og din arbejdsbyrde vil forblive den samme, uanset om du bekymrer dig om det eller ej - den eneste forskel er at du vil være veludhvilet og frisk, til at takle opgaverne når du kommer tilbage fra ferien, hvis du ikke bekymrer dig om det.
  • Hvis der opstår en krise, ved dine kollegaer og dit team hvordan de kan få fat i dig.
  • Ferie er en del af din kontrakt og er noget alle mennesker bør afholde. Det er ikke noget man får foræret, men noget du har krav på - fordi det holder dig sund og produktiv.
  • De klarer sig nok uden dig. Selvom det kan være svært at acceptere, at man måske ikke er helt uundværlig, så er der ingen virksomhed der er lukket, fordi en leder er taget på sommerferie.

Hvis du tror dine medarbejdere også deler din dårlige samvittighed eller stress omkring ferien, så del disse principper med dem. Måske kan dette år blive året hvor de, for første gang, efterlade jeres kontor for at genoplade deres batterier ordentligt:

  • Sørg for at alle har beskrevet hvor og hvornår de er på ferie - en fraværskalender er et godt værktøj til dette! Det er særdeles vigtigt hvis jeres team har ferie i forlængelse af hinanden, eller hvis der er nogle tilbage på arbejdspladsen, der forsætter med at arbejde hen over sommeren.
  • Hvis medarbejderne har jævnligt kontakt med kunder, eller forretningspartnere, så sørg for at deres autosignatur er slået til og at den indeholder kontaktoplysninger på en alternativ kontaktperson.
  • Hvis I har en fælles kantine eller frokostordning, så lad medarbejderne vide hvis den lukker ned i en periode og hvilke gode alternativer der findes i nærheden (caféer, restauranter osv.).
  • Mind kollegaerne om at slukke for deres arbejdsnotifikationer, på deres smartphones, imens de er på ferie - og husk det også selv!
  • Lav noget sjovt på den sidste arbejdsdag, inden størstedelen af teamet holder ferie. Det kan være så simpelt som at købe is til hele holdet. Gør hellere sidste arbejdsdag før ferien til en fest, i stedet for en flugt!

Vigtigst af alt, så sørg for at dine medarbejdere ved at du opfordrer dem til at tage ferie. Uden ferien vil deres arbejde, motivation og energi blive påvirket negativt - hvilket selvfølgelig også vil påvirke virksomheden. Så mind dine ansatte om at de har fortjent at holde fri og tage en pause.

Luk øjnene, tag en dyb vejrtrækning og slap af i skuldrene. Pust ud og forstil dig at det er alt dit arbejdspres og stress som du puster væk. Føles det ikke bare godt?

Alle os hos CatalystOne ønsker dig en god sommer. Du fortjener det!

Zoë Harris

Zoë Harris, 03 juli 2019

Zoë Harris is a content marketing specialist who has worked with companies across the Nordics and the world since moving from Australia in 2006. With a background in communication strategy, UX writing, creative writing, and copywriting/editing, she's inspired by the human stories that make each business or organisation unique.

Få månedlige opdateringer fra bloggen