Emil Midé Erichsen holder foredrag om hans rejse jorden rundt med skibet Havana - som også er dokumenteret i serien "Kursen mod fjerne kyster" på TV2. Han beskriver blandt andet om hvad det kræver som leder når man er langt ude på havet, mange tusind kilometer fra den nærmeste kyst.
Jeg havde i går fornøjelsen af at opleve Emil Midé Erichsen holde sit fordrag "Det blev noget med at sejle" til et udsolgt event i Birkerød. Han fortalte om den tre år lange jordomsejling som startede i sommeren 2013, da han sammen med sin lillebror Theis, kastede fortøjningerne for at tage ud på en eventyrlig og lærerig tur rundt om jorden.
Nu tænker du sikkert "Hvad har denne rejse med ledelse og HR at gøre?", men jeg kom faktisk hjem fra foredraget med både en utrolig rejselyst og rigtigt mange gode råd om ledelse og krisehåndtering.
Når man befinder sig 7-8 personer på en båd langt ude på stillehavet, mange tusind kilometer fra den nærmeste kyst, så kræver det en del af skipperen på bådet, som i dette tilfælde var en 23-årig ung mand, uden nogen formeld ledelsesuddannelse eller ledelseserfaring. Lad mig i dette blog-indlæg prøve at opsummere nogle af de erfaringer han delte med os:
"Det er ikke et spørgsmål om at det kan gå i stykker, men bare et spørgsmål om hvornår"
1. Forberedelse er afgørende
Inden Emil og hans bror Theis tog afsted, brugte de mange måneder på at skille hele skibet af og samle det hele igen, for at sikre sig at de var forberedt på enhver situation der måtte opstå når de først var taget afsted. Som Emil sagde: "Det er ikke et spørgsmål om at det kan gå i stykker, men bare et spørgsmål om hvornår".
Det samme gør sig gældende for enhver leder; Man bør være godt forberedt og kende så meget som muligt til sin organisation, virksomhed, projekt og produkt - så man forstår hvordan ens team bedst muligt kan udføre sit arbejde. Performance management handler ikke bare om at tildele ens medarbejdere personlige KPI'er, men også at forstå hvad der ligger bag disse KPI'er og hvordan de spiller ind i en overordnet plan for hele virksomheden.
2. Kan jeg save min brors ben af?
Når der er langt til det nærmeste hospital, kan der opstå livsfarlige situationer hvis der går infektion i selv et lille sår. Hvis man ender i en situation hvor man er nød til at skulle save benet af sin egen bror - for at redde hans liv - kan man risikere at blive handlingslammet og ude af stand til at reagere, med mindre at man er mentalt forberedt.
Enhver leder bør også tænke alle "worst case scenarios" igennem og ren mentalt forberede sig på de situationer der kan opstå: Sygdom, Opsigelser, Nedskæringer osv. Men gode veldefinerede processer og systemunderstøttelse gør det dog nemmere at reagere hurtigt og kan samtidigt være med til at undgå at problemet opstår.
3. Lad folk gøre det de er bedst til
Emil fortalte om et af deres besætningsmedlemmer som var notorisk dårlige til at tage opvasken og lave mad, hvilket kunne have været årsagen til en del utilfredshed blandt resten af besætningen - men fordi at dette besætningsmedlem var utroligt flittig og dygtig til at arbejde på motoren og holde bådens mekaniske dele fungerende på den lange tur, var det ikke så afgørende om han brugte tid nok på madlavningen når han nu bidragede på sin egen måde til turen.
Ligesådan skal man passe på med at forvente det samme fra alle sine team-medlemmer eller ansatte. Nogle er meget aktive i møder og er hurtige til at give feedback, mens andre bruger tid på at tænke og analysere situationen før de udtaler sig. F.eks. arbejder nogle meget hurtigt og laver mange fejl, imens andre arbejder langsomt men næsten fejlfrit - så pas på med at bedøm alle på hastigheden af deres arbejde.
4. Et godt hold består af mange forskellige typer
Når man er mange mennesker klemt sammen på en lille båd, igennem flere måneder, er det vigtigt at man har sammensat sit hold af de rigtige mennesker, som fungerer godt sammen - selv i pressede situationer. Emil fortalte om hvordan han altid prøvede at sikre at besætningen bestod af forskellige mennesker som alle bidrog med noget forskelligt. Der var altid en lige fordeling af mænd og kvinder på turen, men folk havde meget forskellige baggrunde og var meget forskellige rent aldersmæssigt. Det vigtigste var deres mentale indstilling og gode humør - ikke om de havde mange års erfaring med at sejle.
Husk derfor at sammensæt et team som alle har en god holdning og samme indstilling - men som gerne må være en varieret og forskellig gruppe mennesker. Pas på også på med at vælg udelukket ud fra erfaring, da undersøgelser viser at efter kort tid er erfaring ikke afgørende for ens performance.
"Grib fat om roret og rid stormen ud"
5. Lad ikke frygten skinne igennem
Selvom man er skipper på en stor båd og man har sejlet i mange år, kan man stadig godt blive bange når man bliver ramt af et stormvejr og bølgerne vælter ind over skibet. Men hvis man først viser denne frygt til sin besætning, så spreder frygten sig og man risikere at lamme besætningens evne til at handle.
Det samme er tilfældet hvis man som leder først begynder at tvivle på sine egne evner, eller begynder at frygte for om man når målet - så skal man passe på med at fremstå usikker og sprede frygt i sit team. Grib i stedet godt fat om roret og rid stormen ud med et godt fast blik - så vil "besætningen" kunne fokusere på deres opgaver i teamet og I vil når sikkert igennem stormen.
6. Stol på dit team, så stoler de på dig
Når Emil og hans bror, Theis, tilbringer så meget tid sammen, er det nærliggende at tro at der kan opstå gnidninger og uenigheder. Men Emil fortalte at han oplevede at han havde fuldstændig tillid til sin bror og stolede på ham, uanset hvad det måtte være, hvilket resulterede i at Theis også stolede fuldstændigt på Emil, uanset hvilken retning han sagde de skulle tage.
Hvis man som leder viser sit team frihed under ansvar og stoler på dem, så vil de også stole på dig som leder, når du viser vejen og træffer beslutninger.
Dette var bare nogle få at de mange refleksioner som jeg har gjort mig på baggrund af det utroligt inspirerende foredrag: "Det blev noget med at sejle" med Emil Midé Erichsen.
Læs mere om deres spændende bøger og foredrag her
Hvis du vil vide mere om hvordan du kan skabe en moderne HR afdeling og hvilke teknologier der kan være med til at understøtte dem, så læs mere i vores gratis e-bog: Guiden til at skabe en moderne HR-afdeling.