Performance management revolutionen er i gang. Hvad der før kunne betragtes som en mindre tendens, er i dag et større fænomen og det er ikke underligt at så mange virksomheder vælger at erstatte de traditionelle performance management tilgange med den målrettede og udviklingsdrevne continuous performance model.
Men til trods for, at mange virksomheder har valgt at følge strømmen og implementeret denne nye model, er der stadig mange organisationer som endnu ikke har skiftet til de nyere continuous performance management metoder. Med de utallige beviser der har formået at bekræfte effektiviteten af en mere alsidig proces, er spørgsmålet uundgåeligt:
Er implementeringen af den nye continuous performance management model kun et spørgsmål om hvornår, og ikke hvis?
Det ser i hvert fald ud til at være tilfældet med rigtig mange organisationer på verdensplan, hvor nogle af de førende virksomheder har lagt vejen an og andre har fulgt trop. Deloittes 2017 Human Capital Trends undersøgelse viste faktisk, at hele 79% af virksomhedsledere betragter omstruktureringen af nye performance management tilgange som en stor prioritet, sammenlignet med 71% fra det tidligere år.
Det er uhørt med en så udbredt dedikation til en, hvad der stadig må betragtes som relativ ny, metode - så hvad er det, der driver den?
Det var ikke længe siden, at continuous performance management blev betragtet som et forstyrrende element i HR landskabet. Hvilket måske er forståeligt nok, taget i betragtning af, at den nye model udfordrer mange gamle, indgroede og etablerede overbevisninger.
Men de utallige succeshistorier har formået at vende op og ned på denne oprindelige fordom. I dag vil nogle virksomheder endda gå så vidt som at betragte det som potentielt ødelæggende at benytte de forældede tilgange.
Førende virksomheder som GE og Adobe, har definitivt formået at ændre måden som continuous performance management opfattes på og med så mange eksempler på den positiv effekt, har der aldrig eksisteret en bedre tid til at implementere en agil performance management model end nu.
En anden væsentlig faktor der står bag mange af de ændringer vi oplever når det gælder performance management, skyldes også den teknologiske innovation som er sket over de sidste par år.
Da den continuous management model først blev etableret, fandtes der endnu ingen software som kunne understøtte den, hvilket gjorde selve implementeringen til en større opgave. I dag har teknologien dog indhentet det forsømte, og er i stand til at understøtte og endda forbedre moderne performance management praksisser.
Med en sammenhængende og fuldt integreret software til performance management, får virksomhederne mulighed for at drage nytte af de maksimale fordele fra selve processen samtidig med at der kan spares væsentlig tid på tidligere omfattende og administrative processer.
Når alt kommer til alt, er det resultaterne der er afgørende for enhver ny eller ændret proces, og det er også her, at den nye continuous performance management model virkelig har taget sig godt ud.
Ifølge en rapport, har 90% af virksomheder som har implementeret nye tilgange til performance management, oplevet væsentlige forbedringer når det gælder medarbejderengagement. Hele 96% af de undersøgte virksomheder mener desuden, at deres nye proces er nemmere at følge end den gamle. Derudover bør det tilføjes, at 83% udtaler, at kvaliteten på samtaler mellem ledere og medarbejdere er forbedret.
Det kan ikke benægtes at disse tal er yderst overbevisende, og når de tages i betragtning med de andre faktorer som vi har undersøgt, er det ikke så mærkeligt, at så mange virksomheder har planer om at implementere den nye continuous performance model.